Vil du være en del af USG Svømning?
En social og seriøs svømmeklub
USG er en klub der fokuserer på både socialt samvær og på sportslige resultater. Vores medlemmer ligger på mange forskellige sportslige ambitionsniveauer, men alle der har lyst indgår i det sociale fællesskab på lige fod. Klubbens primære formål er at tilbyde træning på et højt niveau baseret på et socialt fællesskab. Det betyder bl.a. at der er fokus på stævner som tilfredsstiller holdet frem for den enkelte svømmer. Men det betyder også at der er
- fester for hele holdet flere gange årligt
- spisning og bytur efter fredagstræningen
- mulighed for at finde træningspartnere til andre sportsgrene ved siden af (fx. åbent vand svømning, løb, cykling, havkajak...)
- mulighed for venskaber på tværs af studieretninger og alder
USG står dog ikke tilbage for også at præstere flotte sportslige resultater og gøre sig nationalt og internationalt bemærket. USG svømnings medlemmer har vundet OL- og DM-medaljer i svømning samt VM-sølv og DM-guld i livredning. Vi har flere gange haft deltagere med i A-finaler ved DM, og USG råder over talrige danske rekorder (mastersrekorder). Også ved åbent vand svømning har USG gjort sig bemærket adskillige gange. Mest markant ved at seks ud af de otte danskere der har svømmet over Den Engelske Kanal er USG-svømmere.
USG deltager hvert år i Danske Mesterskaber for Hold hvor vi skiftevis rykker op og ned. Klubben ligger i øjeblikket i 4. div.
Kontingent
USG svømning tilbyder 6-10 ugentlige træningspas hele året for kun 1.100 kr./ år for studerende og 2.400 kr./ år for ikke-studerende. Passivt medlemskab koster 200 kr. for et år. Du kan også blive passiv medlem med mulighed for stævnedeltagelse, dette koster 500 kroner og er primært for ej-studerende, som arbejder 1 år i udlandet eller lignende.
Optagelse
For at blive optaget på klubholdet, skal du opfylde nogle få kriterier:
- Du skal være studerende på en SU-berettiget videregående uddannelse eller Ph.D.-studerende ved sæsonstart i september.
- Du skal kunne gennemføre 12x100m crawl start 1.45 og 12x100m IM eller speciale start 2.00. Der er mulighed for prøvetræning hvor du kan møde de andre svømmere og trænerne og hvor vi kan møde dig. Du kan se træningstiderne på forsiden eller i søjlen til højre.
- Du skal læse informationsbrevet.
Hvis du herefter ønsker at starte i klubben, så kan du tilmelde dig holdet kl-svA på www.usg.dk eller ved henvendelse på USGs kontor som ligger på Nørre Allé 53, 2200 KBH N.
Vi glæder os alle til at se dig!
Ansvarlig for optagelse af nye svømmere er:
Træingstider, Efterår, 2021
Mandag
21:00-22:30, Bellahøj Svømmestadion
Tirsdag
19:30-21:00, Emdrup Bad
Onsdag
20:00-21:15, Bellahøj Svømmestadion
Torsdag
21:00-22:00, Bellahøj Svømmestadion
Fredag
19:00-20:00, Nørre Allé
Lørdag
14:30-16:00, Nørre Allé
Søndag
09:00-10:30, Nørre Allé
Tjek også Google kalenderen
Det forventes ikke, at du kommer til alle ugens træninger.