Klubbens start
Der er nogen uklarhed om klubbens opståen. Kilderne taler dels om dannelsen af Polyteknisk Svømmeklub i 1936 på foranledning af nogle polyteknikere bl.a. Poul Wang. Dengang lå Polyteknisk Højskole (senere DTU) på Øster Voldgade. Således var klubben geografisk forbundet med det centrale København. Hvor denne klub trænede fra 1936-41 giver kilderne ikke svar på. Men det kunne meget vel være i Øresund.
Samtidig siger andre kilder, at i efteråret 1936 stiftede studerende ved Landbohøjskolen Studenternes Svømmeklub (SS), der svømmede i Frederiksberg Svømmehal og som under ledelse af en svømmelærer dyrkede motionssvømning. Teoretisk kan begge kilder tale sandt. Altså at der var tale om to samtidige studentersvømmeklubber indenfor Københavns/Frederiksberg området. Disse klubber er dog startet samtidig med at USG har eksisteret. USG startede op i 1928.
Da USG (Univesitetets Studenter-Gymnastik) i 1941 fik en aftale med staten og DHL (Danmarks Højskole for Legemsøvelser) om brug af højskolens nyopførte svømmehal mod højskolens brug af USGs hal/lokaler i OM-hallen (Otto Mønsted Hallen), åbnede der sig helt nye muligheder for svømning i USG regi til en billig penge. Dvs. 3 kr. pr. ½-år i kontingent. Her var der det luksusforhold, at "styrtebad" var inkluderet. På andre USG hold var bad ikke en selvfølge, men der kunne studerende mod ekstra betaling 2 kr. per semester inkludere "styrtebad".
Landbohøjskolens svømmere, der hidtil havde brugt Frederiksberg Svømmehal og dyrket deres svømning iblandt mange andre svømmehalsgæster, meldte sig hurtigt ind i USG. Her kunne de studerende svømme sammen mere systematisk organiseret og med få deltagere på holdet. Polyteknikkerne meldte sig ligeledes ind i USG. Derefter nedlagde de to tidligere svømmeklubber sig selv.
I de første år var klubben udelukkende en svømmeforening for motionister. Først i 1943, hvor klubbens medlemmer fik adgang til svømmehallen på Nørre Allé kom der et mere konkurrencemæssigt præg over svømningen.
Den 14. februar 1945 afholdt Studenternes Svømmeklub ordinær generalforsamling og en ny bestyrelse tiltrådte. Da punktet eventuelt var overstået og generalforsamlingen for så vidt slut, ventede alle fremmødte indtil luftalarmen også var forbi - og først derefter tog alle hjem.
Den nyvalgte formand Bror Thomsen havde baggrund fra barnsben som svømmer i en af Københavns Svømme-Unions (KSU) klubber, og en af USG-klubbens første opgaver var at søge om medlemskab af KSU, idet man ellers ikke kunne deltage i KSUs svømmestævner. Da USG ikke skulle konkurrere med KSUs andre klubber om tildeling af træningstid i svømmehallerne, blev USG hurtigt optaget (de andre klubber var ellers allerede dengang påpasselige med at optage klubber, der kunne konkurrere om den sparsomme plads i for få svømmehaller). Dermed kunne USG tilbyde studerende svømmere de bedste træningsvilkår, og priserne kunne de andre klubber ikke konkurrere med. 3 kr. pr. semester til USG og ville man med i svømmeklubben, kom ekstra 2 kr. pr. år oveni!
Det var ikke rare tider i København og i Danmark, krigen rasede stadig. "Svømmehallerne lukkede efterhånden alle på grund af mangel på brændsel, der var spærretid, og lugtede man en benzindreven bil løb man bort" (citat Bror Thomsen).
Men den nye bestyrelse i svømmeklubben havde mod på tingene, og d.3. og d. 10. marts 1945 afholdt USG inden hallen lukkede svømmestævne, det første i USG Svømmeklubs og i foreningen USGs historie. Lukningen var følgen af et ministerielt påbud om at spare på brændsel. Dette førte til en skrivelse fra DHL til USG om at faciliteterne ikke længere ville være opvarmede.
Efter krigen blev opvarmning efterhånden igen muligt og svømmeklubben kunne fortsætte sin udvikling.
I 1948 deltog Danmark i studenterlegene arrangement, der i dag går under navnet Universiader - i Paris med en USG svømmer, Niels Aage Madsen. For at de danske deltagere kunne præsentere sig ordentligt måtte USG søge staten om ekstra rationeringsmærker for at have mærker nok til at indkøbe dragterne, som deltagerne så kunne låne. Disse blev derefter bestilt hos sportsfirmaet Poul Holm.
Foreningen USG så straks mulighederne for en svømme-konkurrence-afdeling, og dette samarbejde formaliseredes i svømmeklubbens love, hvor også USG-Institutionsens idrætsinspektør (den gang gymnastikinspektør) fik "født" plads i svømmeklubbens bestyrelse, "et samarbejde, der i de forløbne mange år efter min opfattelse har fungeret glimrende til glæde for begge parter. Ikke mindst foreningens økonomiske støtte har gavnet svømmeklubben meget" (citat Bror Thomsen).
Få år senere kom også vandpolo (fremgår af programmet for 1948, måske allerede fra 47) og i perioder også udspring og navnlig livredning på programmet. Et andet lille billede på den tid er følgende: I maj1947 var smørrationeringen efter krigen ikke ophævet. Derfor måtte USG sende et hotel 200 g smør, fordi vi havde haft nogle finske og norske gæster boende dér.
Fra starten kunne kun aktive studerende med studiekort optages på USGs hold og dette forhold blev ikke fraveget. Dog var der mange, der beholdt deres studiekort i en lang årrække efter eksamen. Det kunne man den gang.
Klubbens første navn var Studenternes Svømmeklub, det ændredes først til Danske Studenters Svømmeklub efter påvirkning fra Danske Studenters Roklub, men en generalforsamling regnede med at Århus Studenternes Svømmeklub nok syntes, at det var for pralende og derfor besluttede generalforsamlingen i 1955 at ændre navnet til USGs Svømmeklub ikke mindst påvirket af USGs håndboldklub, der på den tid havde stor succes.
Uheld skete også dengang. Fx lukkede svømmehallen i februar 1947 og man vidste ikke hvornår den åbnede igen. For at holde sammen på tropperne arrangerede man som vi ville gøre i dag en fest!
"For yderligere at samle U.S.G.`s Svømmere arrangeres i Fællesskab med "Danske Studenters Svømmeklub" en Foredragsaften med efterfølgende Dans Lørdag den 1. marts 1947 kl. 19.30 i Festsalen(...) med følgende Program
- Dansk Svømme- og Livrednings-Forbunds meget interessante og belærende Instruktionsfilm i Svømning vises af stud.merc. Bror Thomsen.
- Lysbilleder fra den internationale Studenter-Lejr ved Olympiaden 1936 hvori Studenter-Gymnastikken deltog vises af Gymnastikinspektør N.C.D. Petersen.
- Dans til kl. 23"
Jeg har ikke kunnet finde datidige informationer, der har forholdt sig til dette OL (mødets pkt. II) klare propagandistiske mål for nazisterne i Tyskland. Og dermed har jeg ingen viden om hverken klubbens eller foreningens eller nogle medlemmers standpunkter desangående.
Dengang var der tilsyneladende samme begrænsning om sommeren svømmehallen lukket i juli måned. Men dog lettere at få taget åbnet (og billigere) at få lov at svømme på Nørre Allé hen over hele sommeren. Læs følgende citat fra et brev afsendt af foreningen USG d. 16. maj 1947:
- "Svømmehallen er nu aaben (...)kan indmelde sig nu, og mod at betale 4 kr. får Ret til
- At deltage 3 Gange om Ugen i Tiden indtil 20. Juni og desuden fra 12. august til 1. september.(...) Svømmehallen har jo som bekendt forskydeligt Tag, og fungerer derfor som Friluftsbad paa varme Dage."
Den 26. februar er alle, der har med svømning at gøre i USG på leder- og trænerplan indkaldt til møde på USGs kontor af daværende Gymnastikinspektør N.C.D. Petersen for at drøfte forslag til regler for "Fakultetsturneringer i Svømning".
Foreningens opståen
Når nu svømmeklubben er en del af foreningen USG er det på sin plads kort at placere begge i forhold til hinanden. USG blev stiftet i 1918 på initiativ af en fremsynet studenterrådsformand, der går til Københavns Universitets daværende rektor og foreslår, at det bliver muligt at dyrke idræt som studerende. Den gang talte man meget om "sund sjæl i et sundt legeme", hvisket efter kilderne også var en vending som daværende studenterrådsformand benyttede. Forsøget på at starte studenteridræt op er dog i gang langt tidligere. Sidst i 1800-tallet var de første politiske tiltag til at starte studentergymnastik, men forhindringerne/modstanden blev først overvundet i 1918.
USG blev oprettet som en Universitetsinstitution, "hvis formål er under kammeratlige Former at give de studerende en motionsgivende og alsidigt udviklende Gymnastik, der kan modvirke det stillesiddende Studielivs skadelige indflydelse paa Arbejdsevne og Velbefindende" (citat fra folder af 1942).
Her blev den første sæson tænkt på mænd mandlige studerende! Først i år 1920 startede de første hold i kvindelig gymnastik. I alt bestod USG i 1920 af 7 hold med tilsammen 228 studerende. I 1918 var foreningen startet med 4 hold for mænd i alt 132 studerende. Altså i snit 33 deltagere pr. hold. Nogenlunde det samme som et fyldt gymnastik hold sidst på sæsonen i år 2008.
Under krigen var det ikke blot svømmehallen, der blev ubrugelig for studenteridrætten også Studenterforeningens gymnastik blev beslaglagt at tyskerne, hvormed medlemstallet måtte dale i den periode. Dertil kom at tyskerne på et tidspunkt forbød træning, fordi de frygtede at studerende forsamlede således kunne føre til beslutninger om sabotage.
I 1920 oprettedes en lignende institution som USG ved Den polytekniske Læreanstalt (senere DTU). Disse var i 1942 smeltet sammen i ét USG.
Foreningen havde i 1944 tilbud til alle medlemmer, der rakte ud over idrætten, dermed også til svømmeklubbens medlemmer. Mod betaling af 2,50 kr. fik et medlem ret til 10 ture i Studenterforeningen Vester Boulevard 6 "Dampbad med varmt Styrtebad" (i dag kaldet "brusebad". Dertil kunne medlemmer i OM-hallen mod betaling af 0,50 kr. halvårligt opbevare og tørre tøj.
I øvrigt sad kongeparret på første række ved flere lejligheder ved USG arrangementer langt tilbage i tiden. Jeg har set udaterede billeder fra USG opvisninger/stævner med royal deltagelse på lægterne.